De faldt i tønden som små
I lørdags afholdt Danmarks Radio uafhængighedsdag for den danske rock for tredje år i træk. Ni timers musikalsk bud på den aktuelle scene med bands, der alle har udgivet plader på uafhængige pladeselskaber, kan gøre enhver tørstig, men det største mysterium var, hvor min cykel blev af … og øllet … og hvor kom de enorme blå mærker på mit ben fra?

Af: Helle Hellcat

Håret strinter sjisksjassskende i alle retninger. Sved – mand, han er den bedste sveder jeg nogensinde har kendt. Stik ham en guitar, og den er rustet op af irrede kropssalte efter 14 dage … og den lugter … af SVED! Uffe er stor. Hans arme, ben, hår, vom og talent er stort. Store Uffe sveder. Men store Uffe spiller også forrygende guitar og snedkererer de smukkeste popsange og de hårdeste begsorte garageriffs. Baby Woodrose er trækplaster i Studie 2 i Radiohuset og jeg har allerede flirtet med bassisten og svunget en knyttet næve i luften. Yes, det rocker.

Øl
Egentlig skulle dette være en seriøs reportage fra en musikalsk begivenhed med indsigtsfulde omtaler af diverse koncerter, men sæt bare punktum efter ”fuld”, for det blev jeg. Og der endte jeg. Fortabt i backstagelokalets tilrøgede og selvfede kendisness med alt for meget service i form af opvartende piger, der konstant var friske på fadølsanlæggets forføriske aftrækkerhaner.

Mine ambitioner om at høre så meget musik som muligt fadede ud, da jeg backstage stødte ind i Baby Woodrose, bedre kendt som Uffe, Anders og Anders. Og samtidig kendte for at være faldet i øltønden som små. Farvel fornuft – goddag bonkammerater, druk pals, kammersjukker, bedste venner forever, partners in crime og alt det der … Gulvet åbnede sig under os som en helvedes stor sort pupil, og vi så lige ind i et evigt limbo, hvor guitarer, lykkepiller og alsidig alkoholisme stirrede os tilbage i fjæset. Skidt med det kammerat, tag en øl til.

Alkohol
Da Gorilla Angreb - det nye danske punkhåb med flere USA turneer på bagen – spillede, stod jeg forrest væbnet med goodwill. Men kors, hvor forsangeren Mai dog skreg højt. Jeg måtte lige backstage og reparere trommehinderne … med en øltransfusion. Husker dernæst svagt noget med Silkeborggruppen Death To Frank Ziyanak. Men så skulle jeg da også lige have en øl. ”vær´s go`” smilede tappepigen. Er dette en konspiration?? Senere mødte jeg en forsanger og hans halvlange ølfedtede hår backstage. Han var knappet op til navlen og havde små sorte stubbe på fuglebrystet efter en 14 dage gammel barbering: Gys, lad mig fortrænge dette gustne syn i en kaskade af øl.

Sved
At vi overhovedet selv fik spillet en koncert i studie 4, ser jeg som et udslag af stort held og en ekstrem tagen sig sammen på antabusiske niveauer. Husker kun tåget en sprælsk bas i hænderne, masser af svedige mennesker med ansigter revnede i brede smil … og øl i hænderne. Rødt lys, grønt lys, blåt lys og rødt lys igen. Noget med autografer og rygklap før jeg flygtede op backstage til … jeps, godt gættet: flere øl.
Jeg mødte min mand ved fadølsanlægget, men hvad var det lige, som var forandret ved ham??? Nåh jo, han havde byttet sin flotte 1200krs skjorte til en poset, udvasket Gorilla Angreb T-shirt str. XXXL. Fordi trommeslageren havde fødselsdag. Fordi min mand har et hjerte af guld(øl). Fordi fadølsanlægget konspiratorisk og nådeløst havde planlagt at tage livet af alle de implicerede musikere og deres haltende hjerner denne nat.

… og mere øl
Aftenen igennem var der flere koncerter, branchetræf, hand shakes, networking og alt det der, men da Danmarks Radios dørmænd smed mig ud efter midnat, skulle jeg da lige have en fadøl ”to go”. Ja s´gerne … tappepigen smiler stadig. Hvor er mine ”bedste venner for-hik-ever” nu henne?? Nå, skide være med det, nu skal jeg på bar …

Ja, det er jo i grunden lidt pinligt, jeg ved det. En anelse patetisk. Man burde jo være voksen, fornuftig - med Dankort, forældremøder i vuggestuen og den slags, og dermed hævet over slige studentikose udskejelser. Hvad skete der også med den seriøse reportage?? Øldjævelen tog over og lancerede intravenøs, besættende morskab. Og sjovt var det. Det ved jeg, for efter en deliristisk opvågnen, kan jeg aflæse mor- og galskaben på de enorme blå mærker på benene … og jeg ved stadig ikke, hvor min cykel blev af i de øltågede, dæmoniserede nattetimer. Har du set den? Det er den lyserøde med cykelkurven fuld af håbet om en bedre fornuft … og tomme flasker.

http://www.dr.dk/radiohusetrocker
http://www.myspace.com/theuntamed
http://www.babywoodrose.com
http://www.alkohol.dk